Kulturstudier

A political battle is being waged over the use and control of culture and information. While media companies and copyright organisations argue for stricter intellectual property laws, a growing body of citizens challenge the contemporary IP-regime. This has seen a political mobilisation of piracy. Pirate parties see themselves as a digital civil rights movement, defending the public domain and the citizen’s right to privacy against copyright expansionism and increased surveillance. Since the first pirate party was formed in Sweden in 2006, similar parties have emerged across the world. This article draws on a study of the culture and ideology of copyright resistance, through interviews with pirate party representatives in Europe and North America. It focuses on challenges to democracy, and the distinction between public and private property and spaces, in the wake of the war on terror and the global financial crisis.

Den pandemiske periode tydeliggjorde fællesskabernes rodede, skrøbelige og besværlige mellemværender med lyd. Dét kalder på en ny dialog om vores fælles lydmiljøer. Med et begreb om sonisk medborgerskab udvider artiklen den forståelsesramme for studiet af lyd, der ligger i det klassiske soundscape-begreb som Murray R. Schafer udviklede det. Baseret på eksempler fra pandemiens periode foreslår artiklen, at Schafers idé om at ’stemme verden’ suppleres med en ’afstemmende’ tilgang.

Blodanvendelse i menneskeføde har været et omdiskuteret emne i mange år, og ofte har debatten været præget af stærke holdninger for eller imod anvendelsen. I denne artikel undersøges forskellige diskurser for anvendelsen af blod i madlavning gennem udvalgte danske kogebøger samt notitser og annoncer fra lokale dagblade i perioden 1860-1980. Med centrale periodenedslag vil artiklens analysefokus være forskellige aktørers agitation for blodanvendelsen og disses argumentationsfremførelse, der vil belyses og forklares ud fra ændringer og tendenser i den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle samtid.

Den 7. februar 2020 åbnede det nye Københavns Museum i Stormgade 18. Fra 1937 til 1965 husede bygningen Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsværn, som førte tilsyn med børn og traf afgørelser om anbringelse af børn under 18 udenfor hjemmet på grund af barnets eller hjemmets forhold. Museet ønskede at formidle denne historie i de nye udstillinger og inviterede tidligere anbragte københavnske børn til at deltage med deres fortælling. Artiklen reflekterer over etnologiske kvalitative metoder i forbindelse med indsamling af en kompleks velfærdshistorie med fokus på de tidligere anbragte børns historier og museologiske udfordringer ved forskellige formidlingsformer som udstillingsmediet, en interaktiv installation og et dilemmaspil.

I artiklen undersøges fodtøj i et affaldsperspektiv ud fra især arkæologiske fund af sko fra 1300-tallet til slutningen af 1700-tallet og det samtidige underlag i det offentlige rum. Formålet er at afsøge om fodtøjets udviklingshistorie var påvirket af de lokale gadeforhold herunder urenhed – med København som case.

Denne artikel er baseret på en udgravning af middelalderlige latrin- konstruktioner, men den handler hverken om konstruktion eller kostundersøgelser: den handler om hvordan en kosmologi kan fremlæses i et arkæologisk materiale. I artiklen foreslår jeg en mentalt/kosmologisk forankret læsning af en speci k organisering af latrinkonstruktioner i forhold til både matrikelgrænser og de beboelses- og andre huse, der blev konstrueret på matriklerne i det urbane landskab. Jeg ønsker dermed at åbne op for en bredere indsigt i mulige måder at opfatte og begrunde sammen ltringen af mentale forestillinger, materialitet og intentioner i etablingen af en særlig, højmiddelalderlig urban praksis. Dermed søger jeg at begrunde og uddybe den nærmere betydning af konstitueringen af en særlig middelalderlig urban praksis.

Purpose – The purpose of the paper is to analyze what notions of infants parents are visually met through addressed direct marketing. Questions discussed are: How are infants visually constructed as a category? and How are they argued to be in need of consumption? Design/methodology/approach – Unsolicited direct marketing sent to three Swedish first-time parents during their child’s first year has been collected and analyzed. Using critical visual discourse analysis, attention is paid to recurring visual patterns and contradictions in how infants are visualized and described at the intersection of materiality, image and text. Findings – The analysis shows three dominant visual commercial discourses of infants, here called “the angel”, “the adventurer” and “the transformer”. These discourses are articulated in such a way and with such a strong claim to truth that it appears as if it is not the marketer that is arguing for consumption, but that it is the infant’s character that demand...

Metadata that serve as semantic markup, such as conceptual categories that describe the macrostructure of a plot in terms of actors and their mutual relationships, actions, and their ingredients annotated in folk narratives, are important additional resources of digital humanities research. Traditionally originating in structural analysis, in fairy tales they are called functions (Propp, 1968), whereas in myths–mythemes (Lévi-Strauss, 1955); a related, overarching type of content metadata is a folklore motif (Uther, 2004; Jason, 2000). In his ...

As the planet’s largest ecosystem, oceans stabilise climate, produce oxygen, store CO2 and host unfathomable biodiversity at a deep time-scale. In recent decades, scientific assessments have indicated that the oceans are seriously degraded to the detriment of most near-future societies. Human-induced impacts range from climate change, ocean acidification, loss of biodiversity, eutrophication and marine pollution to local degradation of marine and coastal environments. Such environmental violence takes form of both ‘spectacular’ events, like oil spills and ‘slow violence’, occurring gradually and out of sight. The purpose of this paper is to show four cases of coastal and marine forms of slow violence and to provide counter-accounts of how to reinvent our consumer imaginary at such locations, as well as to develop what is here referred to as ‘low-trophic theory,’ a situated ethical stance that attends to entanglements of consumption, food, violence, environmental adaptability and mor...

Constantin Hansens enorme maleri af den grundlovgivende rigsforsamling er blevet en ikonisk illustration på den danske overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki i 1849. Derfor har maleriet også løbende haft forskningsinteresse – men kunstnerens eget politiske engagement og hans afgørende indflydelse på bestillingsmotivets endelige komposition er kun blevet overfladisk behandlet. Constantin Hansen var dog en meget engageret samfundsborger, der var levende optaget af politik og som deltog aktivt i den politiske samtale – også med sin kunst. Artiklen fortæller derfor ikke bare historien om et enkelt billedes indlejrede politiske budskab men også om den faglige opmærksomhed vi som historikere må tildele det billedmateriale, som vi så ofte lader illustrere vores historiefremstillinger.

Den pandemiske periode tydeliggjorde fællesskabernes rodede, skrøbelige og besværlige mellemværender med lyd. Dét kalder på en ny dialog om vores fælles lydmiljøer. Med et begreb om sonisk medborgerskab udvider artiklen den forståelsesramme for studiet af lyd, der ligger i det klassiske soundscape-begreb som Murray R. Schafer udviklede det. Baseret på eksempler fra pandemiens periode foreslår artiklen, at Schafers idé om at ’stemme verden’ suppleres med en ’afstemmende’ tilgang.

Cirkulationsbegrebet markerer bl.a. et opgør med traditionelle videnskabshi- storiske positioner omkring videnshierarkier og -autoriteter, lineære sprednings- modeller og top-down-teorier, ligesom det åbner for analyser, der handler om meget andet end videnskabelig viden, og for analyser, der behandler viden som en alsidig og foranderlig størrelse. Det ser vi netop som styrken ved det videnshi- storiske felt. Svaret på spørgsmålet om cirkulationsbegrebet er et nyt nøglebegreb i historiefaget er ikke ligetil. Som beskrevet ovenfor, har cirkulationsbegrebet længe været en del af historiske undersøgelser inden for forskellige discipliner. Det som måske er nyt, er at begrebet er med til at styrke en tværfaglige indgang som i tilfældet med f.eks. boghistorie. Med temanummeret håber vi at vise, at et fokus på videnscirkulation kan føre til spændende analyser på tværs af mange forskellige perioder og emner. Rigtig god læselyst!

Med Liudprand af Cremonas værk Antapodosis blomstrede historieskrivningen op efter en 50-årig stilstandsperiode i det østfrankiske rige. Samtidig skete et skift i den foretrukne historiske genre. Nu tog forfatterne udgangspunkt i individet i stedet for årets begivenheder. Endda var disse forfattere på hver deres vis nyskabende. Forklaringen på nyudviklinger inden for historieskrivningen bør søges i 900-tallets konventioner for tekstfremstilling, dvs. anerkendt viden om forfatterpraksis. Liudprand tog den lærde autoritet Rather af Verona som sit tekstlige forbillede. Med afsæt i Rathers værk Praeloquia og Liudprands Antapodosis undersøger artiklen forfatternes repræsentation, konstruktion og reception af viden om forfatterpraksis og betydningen heraf for historisk fremstilling.