„Når freden kommer, vil jeg – om Gud vil – vende tilbage og fortælle alt.“ Sådan skrev den danske missionær og nødhjælpsarbejder Karen Marie Petersen i sin dagbog midt under folkedrabet på armenierne under Første Verdenskrig. Sammen med...
more„Når freden kommer, vil jeg – om Gud vil – vende tilbage og fortælle alt.“
Sådan skrev den danske missionær og nødhjælpsarbejder Karen Marie Petersen i sin dagbog midt under folkedrabet på armenierne under Første Verdenskrig. Sammen med en lille gruppe danske kvinder opholdt hun sig i det smuldrende Osmannerrige, mens ungtyrkerne brutalt kæmpede sig til magten og systematisk begyndte at udrydde den kristne armenske befolkning. Kvinderne – Karen Jeppe, Maria Jacobsen, Hansine Marcher m.fl. – havde drevet skoler, børnehjem og hospitaler i riget siden kort efter århundredeskiftet, og da myrderierne begyndte, blev de på deres post og skjulte de armeniere, de havde viet deres liv til, hvilket der var dødsstraf for.
PÅ HERRENS MARK fortæller historien om disse kvindelige nødhjælpspionerer ude og hjemme og afdækker, hvad der drev dem og hvorfor selv ikke vældige dramaer og tragedier kunne få dem til at give op. Tiden, den første del af det 20. århundrede, er også en hovedperson. Den var præget af stor aktivisme på tværs af samfundet: for sociale reformer, for kvinders rettigheder og for fremmede, nødlidende folk. Denne bevægelse samlede sig bl.a. i stærke, nyskabende græsrodsorganisationer, kristne såvel som sekulære, der arbejdede for det forfulgte armenske folk på tværs af landegrænser. Ud fra et mylder af kilder fortæller historiker Matthias Bjørnlund for første gang den samlede historie om kvindernes og organisationernes utrættelige idealisme før, under og efter det armenske folkedrab, om armenierudryddelsen som kvinderne oplevede den, og om perspektiverne for vore dages forfølgelser og flygtningekrise.