Ballen Kalkovn

På Samsø ligger de geologiske kalklag dybt i undergrunden, og samsingerne var derfor nødt til at importere kalk fra steder på fastlandet, hvor kalklagene lå tættere på overfladen. Ballen Kalkovn stammer oprindeligt fra Mårup på Nordøen, hvor ovnen blev bygget i 1832 for at dække behovet for kalk til bygning af en karantænestation for skibe på øen Kyholm. Senere blev kalkværket flyttet til den nuværende placering på Sydøen, hvor der nu var større efterspørgsel af kalk til nybyggerier. Fra Ballen Havn var det nemt for skibene at hente rå kalksten fra det sjællandske Faxe Kalkbrud.

Skibene lossede de store kalkblokke i Ballen Havn, og ved den nærliggende ovn huggede kalkbrænderne kalken i mindre stykker. Kalk og kul blev lag på lag fyldt ind i ovnkammeret, hvorefter åbningen til ovnen blev muret omhyggeligt til. Så gik fyrmesteren i gang med sit arbejde, og han havde de følgende fire-fem dage ansvaret for, at kalkbrændingen forløb korrekt både dag og nat. Efter brænding og nedkøling blev ovnen atter åbnet, og den brændte kalk var klar til at blive solgt som bygningskalk

Efter lukningen af kalkværket i Ballen gik bygningen i forfald og lå i mange år hen som en ruin. Først i 1967 tog byens borgerforening fat på en gennemgribende restaurering, og 30 år senere blev Ballen Kalkovn fredet af Slots- og Kulturstyrelsen for sin kulturhistoriske og arkitektoniske værdi.

• Samsø
• Ballen