Basidiesvampene er en af de fire hovedgrupper i svamperiget (sammen med sæksporesvampe, koblingssvampe og chytridiomycetes, også kaldet piskesvampe). De omfatter velkendte svampegrupper som bladhatte, fx rørhatte, fluesvampe og champignoner, samt kantareller og poresvampe; i Danmark kendes 2.500-3.000 arter, på verdensplan ca. 30.000 arter.
Basidomycota, stilksporesvampe, køllesporesvampe
Basidiesvampes livscyklus er kendetegnet ved en lang periode med mycelievækst, hvor cellerne hver har to haploide kerner (se haploid og celledeling). Dominansen af denne såkaldt dikaryotiske fase (af gr. karyon 'kerne') er enestående for disse svampe. Det er fra det dikaryotiske mycelium, at basidiesvampene danner frugtlegemerne, hvori den kønnede formering sker. For at styre celledelingerne i den dikaryotiske kernefase danner mange basidiesvampe meget karakteristiske øskner ved hyfernes (svampetrådenes) skillevægge.
Gruppen er kendetegnet ved, at deres kønnede sporer dannes på kølleformede celler, kaldet basidier. Hos arter, der har bibeholdt de oprindelige bygningstræk, fx rustsvampe, dannes basidierne i uregelmæssige hobe, mens de hos de senere afledte grupper dannes i et palisadevæv af tætliggende, cylindriske celler, kaldet det sporedannende væv eller hymeniet. Hos nogle grupper, fx mange barksvampe, findes det sporedannende væv på frugtlegemets glatte underside, mens det hos andre er placeret på en specialiseret del af frugtlegemet, kaldet det sporebærende lag eller hymenoforet. Det sporebærende lag danner i reglen rynker, årer, lameller, porer eller pigge, således at overfladearealet øges.
Basidierne afskyder som oftest sporerne aktivt. Da sporeafskydningsmekanismen ikke er særlig effektiv, er det praktisk, at det sporedannende væv er placeret på undersiden af frugtlegemerne (i læ) og gerne hævet op i luften, så de vindspredte sporer kan svæve væk. Det er grunden til, at mange arter af stilksporesvampe danner frugtlegemer med en hat og en stok. Enkelte grupper har mistet den aktive sporeafskydning og danner deres sporer som en samlet masse inden i frugtlegemerne; de kaldes under et for bugsvampe (fx støvbolde, trøfler og stinksvampe).
Basidie- og sæksporesvampene er søstergrupper, der menes at være opstået for 400-450 mio. år siden. Formodentlig var de tidligste basidiesvampe nedbrydere og parasitter på datidens planter. Siden udvikledes forskellige symbiotiske livsformer, hvoraf dannelsen af ektomykorrhiza mellem svampe og træer er den mest udbredte; se mykorrhiza.
Grøn Trepart skal forbedre vandmiljøet og sikre mere dansk natur. Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget. På lang sigt omfatter aftalen en CO2-afgift på landbruget og en omfattende arealomlægning, hvor store landbrugsområder bliver til natur.
Bag de utallige krige i Mellemøsten ligger geopolitik, økonomi og religion. Og meget mere. Hvert land har sin krigshistorie og sin plads i stormagternes opgør. Læs blandt andet om de israelske forsvarsstyrker IDF i vores tema.
Bliv klogere på krigen i Ukraine. Ruslands invasion den 24. februar 2022 gjorde med et slag den blodige krig og Ukraines og Ruslands tætte forhistorie et af tidens vigtigste emner. Læs blandt andet om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i vores tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.