Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

ASCII

ASCII er en standard kode eller et karaktersæt for tegn (bogstaver, tegn, tal m.m.), der bruges, når man skal programmere computere og kommunikere på internettet.

Faktaboks

Etymologi

ASCII betyder American Standard Code for Information Interchange

Omsætter til binære udtryk

ASCII omsætter et alfanumerisk tegnsæt til binære udtryk af 7 bits længde. I koden kan repræsenteres 27 tegn, dvs. 128, hvilket er nok til at repræsentere store og små bogstaver, cifre samt en mindre række special- og styretegn.

De enkelte ord i koden er lige lange i modsætning til fx morsekoden, hvor hyppigt anvendte tegn kodes kortest.

Eksempler på koden

I koden er "a" således "1100001", og styretegnet "vognretur", der i nogle sammenhænge svarer til, at man på en skrivemaskine rykker ud til venstre margen og en linje ned, og på en computer placerer markøren i venstre margen på linjen nedenunder, er "0001101". I andre er det styretegnet "linjeskift" (LF i tabellen nedenfor) med værdien "0001010", der har denne funktion, og i endnu andre – bl.a. i pc-verdenen – benytter man "vognretur" (CR) efterfulgt af "linjeskift".

En fil bestående af ord i ASCII-kode kaldes en ASCII-fil eller ofte en tekstfil.

ASCII hos IBM og som ISO-standard

IBM indførte i forbindelse med lanceringen af den personlige computer en 8-bit udvidet ASCII-kode med forskellige varianter, såkaldte codepages, således at der blev plads til bl.a. visse grafiske tegn og nationale bogstaver – idet man dog i første omgang bl.a. overså det dansk/norske "ø"/"Ø". Endvidere opnåede man, at ét tegn svarede til én byte.

Senere standardiserede ISO en version af en udvidet ASCII, ISO 8859.

8-bit ASCII var dominerende under MS-DOS, og ASCII har dannet udgangspunkt for tegnsættet til Microsoft Windows og siden Unicode.

ASCII-tabeller

Kontroltegn

Binær ; Decimal ; Hex ; Forkortet navn ; Fuldt navn

0000 0000 0 00 NUL Null character
0000 0001 1 01 SOH Start of Header
0000 0010 2 02 STX Start of Text
0000 0011 3 03 ETX End of Text
0000 0100 4 04 EOT End of Transmission
0000 0101 5 05 ENQ Enquiry
0000 0110 6 06 ACK Acknowledgement
0000 0111 7 07 BEL Bell
0000 1000 8 08 BS Backspace
0000 1001 9 09 HT Horizontal Tab
0000 1010 10 0A LF Line feed
0000 1011 11 0B VT Vertical Tab
0000 1100 12 0C FF Form feed
0000 1101 13 0D CR Carriage return
0000 1110 14 0E SO Shift Out
0000 1111 15 0F SI Shift In
0001 0000 16 10 DLE Data Link Escape
0001 0001 17 11 DC1 Device Control 1 ? oft. XON
0001 0010 18 12 DC2 Device Control 2
0001 0011 19 13 DC3 Device Control 3 ? oft. XOFF
0001 0100 20 14 DC4 Device Control 4
0001 0101 21 15 NAK Negative Acknowledgement
0001 0110 22 16 SYN Synchronous Idle
0001 0111 23 17 ETB End of Trans. Block
0001 1000 24 18 CAN Cancel
0001 1001 25 19 EM End of Medium
0001 1010 26 1A SUB Substitute
0001 1011 27 1B ESC Escape
0001 1100 28 1C FS File Separator
0001 1101 29 1D GS Group Separator
0001 1110 30 1E RS Record Separator
0001 1111 31 1F US Unit Separator
0111 1111 127 7F DEL Delete

Skrivbare tegn

Binær Decimal Hex Tegn
0010 0000 32 20 (mellemrum)
0010 0001 33 21 !
0010 0010 34 22 "
0010 0011 35 23 #
0010 0100 36 24 $
0010 0101 37 25 %
0010 0110 38 26 &
0010 0111 39 27 '
0010 1000 40 28 (
0010 1001 41 29 )
0010 1010 42 2A *
0010 1011 43 2B +
0010 1100 44 2C ,
0010 1101 45 2D -
0010 1110 46 2E .
0010 1111 47 2F /
0011 0000 48 30 0
0011 0001 49 31 1
0011 0010 50 32 2
0011 0011 51 33 3
0011 0100 52 34 4
0011 0101 53 35 5
0011 0110 54 36 6
0011 0111 55 37 7
0011 1000 56 38 8
0011 1001 57 39 9
0011 1010 58 3A :
0011 1011 59 3B ;
0011 1100 60 3C <
0011 1101 61 3D =
0011 1110 62 3E >
0011 1111 63 3F ?
Binær Decimal Hex Tegn
0100 0000 64 40 @
0100 0001 65 41 A
0100 0010 66 42 B
0100 0011 67 43 C
0100 0100 68 44 D
0100 0101 69 45 E
0100 0110 70 46 F
0100 0111 71 47 G
0100 1000 72 48 H
0100 1001 73 49 I
0100 1010 74 4A J
0100 1011 75 4B K
0100 1100 76 4C L
0100 1101 77 4D M
0100 1110 78 4E N
0100 1111 79 4F O
0101 0000 80 50 P
0101 0001 81 51 Q
0101 0010 82 52 R
0101 0011 83 53 S
0101 0100 84 54 T
0101 0101 85 55 U
0101 0110 86 56 V
0101 0111 87 57 W
0101 1000 88 58 X
0101 1001 89 59 Y
0101 1010 90 5A Z
0101 1011 91 5B [
0101 1100 92 5C \
0101 1101 93 5D ]
0101 1110 94 5E ^
0101 1111 95 5F _
Binær Decimal Hex Tegn
0110 0000 96 60 `
0110 0001 97 61 a
0110 0010 98 62 b
0110 0011 99 63 c
0110 0100 100 64 d
0110 0101 101 65 e
0110 0110 102 66 f
0110 0111 103 67 g
0110 1000 104 68 h
0110 1001 105 69 i
0110 1010 106 6A j
0110 1011 107 6B k
0110 1100 108 6C l
0110 1101 109 6D m
0110 1110 110 6E n
0110 1111 111 6F o
0111 0000 112 70 p
0111 0001 113 71 q
0111 0010 114 72 r
0111 0011 115 73 s
0111 0100 116 74 t
0111 0101 117 75 u
0111 0110 118 76 v
0111 0111 119 77 w
0111 1000 120 78 x
0111 1001 121 79 y
0111 1010 122 7A z
0111 1011 123 7B {
0111 1100 124 7C |
0111 1101 125 7D }
0111 1110 126 7E ~

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Software og programmering

Claus Witfelt
Lektor

Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet